ompenge.dk

Både til salg på Gul og Gratis

Se de både der er til salg lige nu: https://www.guloggratis.dk/sport/baade/

Drømmer du om en ny båd? Så læs med her, hvor vi forklarer, hvad du skal kigge efter og være ekstra påpasselig med ved køb. Vi giver dig også gode tips til at vælge den rigtige båd samt svar på, om det bedst kan betale sig at købe en brugt eller ny båd.

5 ting du skal kigge efter, når du køber både på Gul og Gratis

Det kan godt være, du tripper for at investere i din nye båd og komme på din første sejltur. Inden du køber en båd, bør du dog lige læse vores råd til fem punkter, du skal kigge efter, når du ser både første gang.

Tjek bunden for osmose

Du skal huske at se din nye båd til lands og til vands. I bunden af båden kan der nemlig gemme sig glasfiberpest, som også kaldes for osmose. Glasfiberpest ligner små blærer, og de lugter af sur eddike, hvis du presser på dem.

Det kan let koste over 30.000 kr. at fjerne osmose. Derfor er det meget vigtigt, at du også får set den på land.

Tjek motorens funktionsevne

Hvis du vælger en båd med motor, skal du huske at prøvesejle den. Her handler det meget om, at du skal mærke efter sejloplevelsen. Det er nemlig meget svært at vurdere eller opleve, at en motor ikke fungerer ordentligt.

Hav styr på det praktiske

Hav styr på, hvad sælger og købers opgave er, når handlen er skrevet under, og båden skal overdrages. Det kan være specielle aftaler som:

  • Hvem sætter den i vand?
  • Sætter sælger masten på?
  • Gør køber den klar til sejlads?

Samtidig er det altid en god idé at få fat i en bådsagkyndig eller en, som ved noget om både. Et ekstra sæt øjne er altid godt givet ud, så du er sikker på at få øje på alle mangler.

Restgæld og data

Undersøg altid, om der er tinglyst pant i båden. Er den over 30 fod, kan du finde oplysningerne i skibsregistret. Er den under, finder du den i Bil- og Personhåndbogen.

Undersøg også altid, om informationerne i skrognummeret stemmer overens med sælgers oplysninger. Skrognummeret indeholder oplysninger om landekode, skibets alder osv. Du finder nummeret på skibets agter, hvor det enten kan være påsat eller støbt ind.

CE-mærket

Når skibet er ældre en 1998, er det et krav, at det er CE-mærket. Vær især opmærksom, når det kommer til privatimporterede både fra USA. Er skibet ikke CE-mærket kan det give ubehagelige overraskelser for dækningen af skader fra forsikringen.

Se de både der er til salg lige nu: https://www.guloggratis.dk/sport/baade/

Hvilken båd skal du vælge?

Det største spørgsmål du står over for, når du skal købe ny båd, er: ”Hvilken bådtype skal jeg vælge?” Svaret afhænger selvfølgelig af, hvad formålet med båden er. Samtidig skal du have styr på, om din fremtidige båd kræver et speedbådskørekort. Her præsenterer vi dig for fire forskellige typer af både.

Speedbåden er til dig, som leder efter sjov og leg på havet. Den bruges som en ”daycruiser” til alt fra vandski og lystfiskeri til dykning. Her er ofte plads til 2-6 siddende personer, men du kan ikke overnatte eller sidde i tørvejr, når det regner. Fordelen ved denne type er, at den en er en billig investering, og den fylder ikke særlig meget.

Sportscruiserene minder om speedbåden. Den er bare udstyret med en kahyt, hvor du enten kan campere eller søge ly i. I de store modeller er faciliteterne meget luksuriøse med bruser, toilet og flere kahytter. Båden kan med fordel anvendes til korte ferier og weekendture.

En traditionel motorbåd kaldes også for en deplacementsbåd. Den kan være formet som fiskerbåden, motoryachten osv. bare med et dybere skrog. Derfor kan den sejle i alle former for vejr. Det er en god motorbåd til familien eller de specielle formål som f.eks. dykning.

Trailerbåden er til jer, som gerne vil tage båden med til udlandet. Det kan være Sveriges skærgård eller kanalerne i Holland. Den bruges som en erstatning for campingvognen, da den er udstyret med kahyt. Du skal være obs på at overholde reglerne for trailerbrug.

Skal du købe en ny eller brugt båd?

Det findes ikke et rigtigt eller forkert svar på, om du skal købe en brugt eller ny båd. Det afhænger udelukkende af dit budget og dine krav til båden. Ofte lyder rådet på at købe en båd, der er et par år gammel fra en forhandler, du stoler på.

Herunder finder du 3 fordele ved at købe en ny båd:

  • Du er første ejer af båden, og ved derfor alt omkring den.
  • Båden kommer med en ekstra sikkerhed i form af producentgarantien.
  • Du kan tilkøbe det nyeste tilbehør, som dine venner ikke har endnu.

Herunder finder du 3 fordele ved at købe en brugt båd:

  • Båden koster mindre at erhverve, og tabet ved salg er markant mindre.
  • Børnesygdomme i motor og båd er med stor sikkerhed udbedret.
  • Du kan frit handle med enten en brugsbådsforhandler, en mægler eller privat sælger.

Navngiv din båd

Din nye båd skal selvfølgelig have et navn. Vælg et kort navn på et, to eller tre ord. Det skal nemlig være så kort, at det kan passe på agterspejlet. Samtidig skal det kunne udtales over VHF-radio. Det er tradition at navngive både efter særlige personer i dit liv.

Traditionelt navngiver du båden ved at sige noget lignende: ”Denne båd navngives (indsæt bådens navn). Må hun give alle lykke, der sejler med på tur.” Herefter ryster du champagne ud over stævnen.

Find både til salg i hele landet

På Gul og Gratis finder du både til salg i hele Danmark. Du kan derfor næsten altid finde en båd til salg nær dig, uanset om du bor på Sjælland, Fyn eller i Jylland. Husk dog, at det ofte godt kan betale sig at køre efter den gode båd.

Spørgsmål og svar om både

Hvor er det billigst at købe båd?

Generelt er det billigst at finde din båd på et online marked som Gul og Gratis. Her kan private og forhandlere lægge både til salg inde. Markedet er stort, og udbyderne mange. Derfor presses priserne også ofte nedad.

Hvad koster det at eje en båd?

Udgifterne ved at eje en båd varierer markant fra ejer til ejer. Fælles er dog, at udgifterne kan fordeles ud på poster som følgende:

  • Ansvars- og kaskoforsikring
  • Benzinforbrug
  • Bådplads
  • Vedligehold
  • Optagning og søsætning

Hvilken type båd skal jeg vælge?

Du skal vælge båd ud fra, hvad du skal bruge båden til. Bådtypen er derfor det største valg, du tager, når du køber en ny båd. Læs evt. vores liste over forskellige bådtyper længere oppe i artiklen.

Se de både der er til salg lige nu: https://www.guloggratis.dk/sport/baade/